Sidder her på en kedelig lørdag aften, og føler mig alt for fed. Og hvorfor? Jo, det skal jeg sige. Jeg har præsteret at tage 40 kg på, på lidt over 4 måneder. Jeg hader det. Jeg bander over det hver eneste gang jeg ser mig i spejlet. Jeg ville gerne sige, som alle andre, at det er min medicin som er skyld i den drastiske vægtøgning. Men fakta er jo bare at, for at tage på skal man indtage flere kalorier, end man forbruger. 
Eftersom jeg er sygemeldt på nuværende tidspunkt, får jeg pudsigt nok ikke meget motion. Jeg har jo al den tid man kan bruge. Men jeg får det simpelthen ikke gjordt. Det er for dårligt. Hver eneste gang jeg kikker i spejlet, tvinges jeg til at se det i øjne.
Og jeg skulle hilse at sige at det er rigtig øv at have taget så meget på. Men endnu mere øv, når man ikke gør noget ved det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar