Uro

kender vi det ikke alle sammen.

Som man lige skulle til at hygge sig med et glas god vin, kommer det snigende - uroen. Man finder sig selv rastløs. Intet kan tilfredsstille uroen.

Hvorfor får vi egentlig uro???

Er det fordi vi ikke rør os nok???

Er det noget medicin???

I mit tilfælde er svaret simpelt. Det er min medicin. Og jeg kan ikke undvære min medicin.

Er jeg så dømt til evig uro???

Hvad kan være min redning???