
Da jeg blev indlagt regnede jeg ikke med at jeg skulle konfronteres med min vægt. Jeg tænker det er jo lukket afsnit.
En given morgen sidder jeg som altid og spiser mig morgenmad.
En anden pantíent kommer hen og siger, du er blevet tyk.
En anden pantíent kommer hen og siger, du er blevet tyk.

Jeg er tyk, jeg ved det, men jeg vil ikke være tykkere. Bemærkningen gjorde ondt. Jeg er nu begyndt at prøve at kaste min mad op. og hvad endnu værre er at min kontaktperson er en str 34, mens jeg er svimlende 52. Derfor begynder jeg nu at springe måltider over, men det er ikke nok. For udenom måltiderne smæsker jeg mig i slik. alt for meget slik. Slikken gør mig tilfreds hvor jeg egentlig er ked af det. men ikke mere. Jeg vil ikke mere

Nu skal det være slut. Jeg vil ikke mere. Koste al min energi, jeg gør det. Og denne gang lykkedes det.
Jeg vil tabe mig, jeg vil være den faldne engel.
Jeg vil være tynd. Meget tynd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar