Så skete det. Jeg blev rykket fra min trygge enemandsstue til en dele stue.
Jeg skal del stue med en ældre kvinde. Hun kunne for den sags skyld være min farmor/mormor. Huner sød nok det er slet ikke det. Men jeg har via min socialangst store problemer med at dele stue med en jeg ikke kender. Men jeg må huske på at det ikke er hendes skyld at jeg er kommet ned i den anden ende af afdelingen.
Nej det var simpelthen fordi der kom en pige ind på afdelingen som er meget syg. Det betyder at hun skal være tæt på personalet. Jeg kan ikke lade være med at tænke om personalet sys jeg er blevet så rask at jeg ikke behøver samme støtte. Er det i virkeligheden et skjult kompliment?
Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal tackle det her flytte rod. de første par timer græd jeg. Jeg kunne simpelthen ikke overskue flytningen. Men jeg kommer ikke udenom at jeg skal flytte igen. Nemlig når jeg skal overflyttes til ballerup rehabiliterings center.
Jeg er nervøs for fremtiden, men jeg ved det nok skal gå. Endten forlæns eller baglæns.
tirsdag den 9. november 2010
fredag den 5. november 2010
indlæggelse
Jeg er atter blevet indlagt. Denne gang for min selvskade. Det tog for meget overhånd. Jeg kunne ikke styre det.
Det lykkedes mig på under en time, at skære mine arme helt til blods.
Men nu jeg indlagt og kæmper med behandling. Jeg vidste godt det ville blive hårdt men ikke så hårdt. Hver dag bliver trangen til selvskade større og større. Og min frustration større.
De siger jeg gør stor fremgang. Men selv kan jeg ikke se det.
Jeg håber at en langtidsinlæggelse, er den rette løsning for mig..
Fortsættelse følger...
Det lykkedes mig på under en time, at skære mine arme helt til blods.
Men nu jeg indlagt og kæmper med behandling. Jeg vidste godt det ville blive hårdt men ikke så hårdt. Hver dag bliver trangen til selvskade større og større. Og min frustration større.
De siger jeg gør stor fremgang. Men selv kan jeg ikke se det.
Jeg håber at en langtidsinlæggelse, er den rette løsning for mig..
Fortsættelse følger...
Abonner på:
Opslag (Atom)