Så lille, så uskyldig. Var jeg engang ligeså uskyldig.
Sikkert. Men jeg blev teenager, og begyndte langsomt at ødelægge mit liv. Jeg tog stoffer. Jeg var med til kriminalitet. Jeg havde ingen kontrol over mit liv. Og hvad værre var, jeg ville ikke indse det.
Endnu engang er jeg igang med at ødelægge mit liv. Jeg skærer i mig selv, jeg sulter, jeg kaster op.
Jeg behandler min krop som var den min fjende.
Min krop, mit tempel er blevet skændet. For mig er det dødt.
Jeg er en tom skal som går rundt blandt mennesker. Jeg bliver aldrig hel igen. Jeg vil altid være ødelagt.
Jeg advare dig om at gøre samme fejl som mig. Behandl din krop som var den det helligste temppel af alle. Ødelæg ikke din krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar