Atter igen. Altid det samme. Skær, blod, tilfredsstillelse.
Hvorfor skal jeg altid straffes for selv det mindste. Knivens skarpe blad mod den bløde hud.
Langsomt trykkes kniven ned, og blodet kommer til syne.
Jeg smiler. Mere. En til gang, igen. Kniven kender rutinen. Atter glider kniven over låret. Denne gang lidt dybere, og lidt længere end tidligere. Det stopper først når jeg opdager hvor lang tid jeg egentlig har brugt.
Sekunder. Minutter. Timer.
Hvorfor skal jeg altid straffes for selv det mindste. Knivens skarpe blad mod den bløde hud.
Langsomt trykkes kniven ned, og blodet kommer til syne.
Jeg smiler. Mere. En til gang, igen. Kniven kender rutinen. Atter glider kniven over låret. Denne gang lidt dybere, og lidt længere end tidligere. Det stopper først når jeg opdager hvor lang tid jeg egentlig har brugt.
Sekunder. Minutter. Timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar